En passion for at hjælpe børn til bedre søvn

Vi ved af bitter erfaring, hvordan det føles at være udfordret på nattesøvnen

 


 

Hvordan startede det?

Vores ældste datter har været udfordret på søvnen helt fra hun var spæd. Haft svært ved at finde ro og med hyppige opvågninger, og den manglende søvn sled hårdt på vores lille familie. En tyngdedyne virkede som en oplagt hjælp til vores motorisk urolige datter, men prisniveauet for tyngdedyner var desværre væsenligt over vores budget. Derfor fik vi børnenes farmor til at sy en tyngdedyne til os, og det gav resultater med det samme, så vores datter har sovet med den lige siden. Siden er lillebror kommet til, og han er også blevet glad for håndlavede tyngdedyner.

Vi har optimeret designet, så det passer til vores børns behov, og først senere blev vi opmærksomme på, at der var en reel efterspørgsel for prisvenlige tyngdedyner, der lever op til de samme høje kvalitetskrav, som vi har til de produkter, vi anvender overfor vore egne børn.

Det blev starten på Tyngdedynen byJuhl

 

 


 

Hvem er Tyngdedynen byJuhl?

I dag drives virksomheden af Tue Juhl, som sammen med Louise har to skønne børn på nu hhv. 3 og 5 år.

Jeg har en PhD grad i kemi og arbejder til daglig med forskning og udvikling af fremtidens lægemidler - temmelig langt væk fra børnedyner tænker du nok?

Sandheden er, at jeg aldrig havde tænkt, at skulle producere egne tyngdedyner til børn. Men det giver bare rigtig meget mening for mig, at hjælpe andre børn - og forældre - til bedre søvn, og fordi vi selv som familie har været udfordret på søvnen, har vi meget erfaring at trække på.

I kraft af vores naturvidenskabelige baggrund er produkternes indholdsstoffer, noget vi går ekstra højt op i. Materialerne er derfør nøje udvalgt og af den allerhøjeste kvalitet, så de lever op til vores strenge krav. Kun det bedste er godt nok til vores egne børn, og mon ikke du har har det på samme måde? 

Både af hensyn til dit barn men også af hensyn til miljøet består vores dyner af ufarvet Øko-tex bomuld uden overskudsfarve, og vi garanterer at vores produkter er helt fri for skadelige indholdsstoffer.

 

 

 

Trustpilot